Har du lyst til at skyde med?

Brande Jagtforening har endnu ikke en egentlig ungdomsafdeling, men det vil vi rigtig gerne have startet op, hvis der er interesse for det.

Vi er allerede et par unge i klubben, og på flugtskydningsbanen er der et rigtig godt fællesskab på tværs af alder. Der er mange søde og erfarne medlemmer, som gerne vil hjælpe, give gode råd og lære fra sig, når der skal skydes lerduer.

Tanken med en ungdomsafdeling er først og fremmest, at vi skal have det sjovt sammen på flugtskydningsbanen, blive bedre til at skyde og få flere unge med i fællesskabet.

Du behøver ikke være erfaren for at være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med flugtskydning og være en del af klubben.

Skal vi starte en ungdomsafdeling?

Hvis du er ung og kunne tænke dig at være med, eller hvis du er forælder til en ung, der kunne have lyst til at prøve flugtskydning, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvis vi kan samle en god flok unge, vil vi arbejde på at starte en ungdomsafdeling op i Brande Jagtforening.

Skriv til Freja på frej5768@gmail.com hvis du/i er interesseret!