Skydebanen er fuld automatiseret. Maskinhusene kan alle åbnes fra kontrol huset, kastemaskinerne i tårnet kører selv til top, ved et tryk på en knap. Akustisk udkald af duerne på sporting og fasanbanen.
Traditionel jagtbane efter gældende regler for jagtskydning.
9 maskiners sportingbane med bla. battueduer, 2 løbende kaniner, en 60 mm due, samt tialduer (lodrette) og meget mere.
Trapbanen er integreret i sportingbanen
Betalingen for lerduerne, foregår med et elektronisk skydekort. Man sætter et ønsket beløb ind på kortet som fås i klubhuset. Kortet sættes i en kortlæser der findes ved hver standplads. Hver gang en lerdue kastes fratrækkes den så automatisk på skydekortet.
Fasanbanen består af 5 standpladser, hvor der skydes til duer fra et 22 meter højt tårn.
Tårnet på 22 meter forsyner både Sporting og Fasanbanen. Duerne kastes i forskellige højder og vinkler.
Ud over flugtskydning er banen også indrettet til bueskydning.