På Brande skydebane findes der både de traditionelle stande med bagduer, sideduer og spidsduer.

Udover det har vi en 9 maskiners sportingbane med bla.  battueduer, 2 løbende kaniner, en 60 mm due, samt tialduer (lodrette) og meget mere.

Trapbanen er integreret i sportingbanen.

Betalingen for lerduerne, foregår med et elektronisk skydekort. Man sætter et ønsket beløb ind på kortet som fås i klubhuset. Kortet sættes i en kortlæser der findes ved hver standplads. Hver gang en lerdue kastes fratrækkes den så automatisk på skydekortet. Man kan både købe et skydekort som sit eget eller leje et fra gang til gang man er der.

Fasanbanen består af 5 standpladser, hvor der skydes til duer fra et 22 meter højt tårn.

Tårnet på 22 meter forsyner både Sporting og Fasanbanen. Duerne kastes i forskellige højder og vinkler.

Ud over flugtskydning er banen også indrettet til bueskydning.

Riffelbanen ligger umiddelbart ved siden af flugtskydebanen, hvor der kan skydes på 100 -200 og 300 meter.